To døde og 51 sårede under marokkansk lokalopgør
To mennesker blev dræbt i tilskueruroligheder, da to fodboldklubber fra Casablanca stødte sammen lørdag.
Historier om tilskueruroligheder har i mange år været en del af fodboldverdenen, især når lokale rivaler mødes i store kampe.
Lørdag gik det helt galt i Marokko, da to klubber fra byen Casablanca stødte sammen.
Et stort masseslagsmål brød ud blandt tilskuerne, og det kostede to mennesker livet, mens 51 blev såret. Det skriver AFP.
Kampen mellem de to klubber Raja de Casablanca og Chabab Rif Al Hoceima resulterede også i ødelæggelser af stadion og ødelæggelse af biler, der var parkeret i nærheden.
Lokale sikkerhedsstyrker fik til sidst stoppet slåskampene og evakueret de sårede til hospitalet.
Ifølge AFP har myndighederne igangsat en efterforskning af hændelserne, og indtil videre er 10 mennesker anholdt.
Kampen blev trods urolighederne spillet færdig.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker