To er anholdt efter ugandisk OL-løbers død
Benjamin Kiplagat repræsenterede Uganda ved OL tre gange. (Arkivfoto). Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Politi har anholdt to mistænkte i forbindelse med den ugandiske løber Benjamin Kiplagats død.
Lørdag blev den ugandiske OL-løber Benjamin Kiplagat fundet død i en bil med en knivstik i halsen i udkanten af den kenyanske by Eldoret.
To mænd er nu blevet anholdt i forbindelse med dødsfaldet, bekræfter det lokale politi.
- De to mistænkte er kendte kriminelle, der har terroriseret offentligheden. Vi er langt fremme i efterforskningen, og vi kan muligvis stille dem for retten i morgen, siger politichef Stephen Okal til nyhedsbureauet AFP.
34-årige Kiplagat repræsenterede Uganda ved OL i både Beijing, London og Rio samt seks gange ved VM. Han havde 3000 meter forhindringsløb som sin specialitet.
Ifølge politiets efterforskning ramte Kiplagat de to mænds motorcykel med sin bil.
- Det provokerede dem sandsynligvis til at begå den voldelig handling, siger Stephen Okal.
Eldoret og omegn er en populær destination og hjemsted for atleter, der laver højdetræning.
I 2021 blev den 25-årige dobbelte VM-bronzevinder Agnes Tirop fundet død efter adskillige knivstik i nærheden af Eldoret.
Kenyanerens mand blev anholdt, men blev i november løsladt efter to års varetægtsfængsling i den stadig verserende sag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned