Det skal være slut med forvirringen om, hvem der reelt kan kalde sig verdens bedste fodboldspiller.
I mange år har både det internationale fodboldforbund, Fifa, og det franske fodboldmagasin France Football kåres årets bedste fodboldspiller ved to separate lejligheder, men nu har de slået pjalterne sammen.
- Vi har besluttet os for at gå sammen i et fælles projekt. Fra og med januar 2011 vil der kun være én stor kåring af verdens bedste fodboldspiller, siger Fifa-præsident Sepp Blatter.
Det var France Football, der begyndte med de årlige kåringer helt tilbage i 1956, hvor man første gang uddelte "Ballon d'Or", den gyldne bold, til Europas bedste fodboldspiller. En pris, som ikke-europæer i de europæiske ligaer efterhånden også fik lov til at kæmpe med om.
Prisen fik dog konkurrence fra 1992, da Fifa også begyndte at uddele en pris til verdens bedste fodboldspiller. Men da de bedste fodboldspillere i verden oftest er på kontrakt i europæiske klubber, har der mange år været sammenfald i de to kåringer.
De seneste fem år har det således været den samme spiller, der har modtaget de to priser - senest var det argentineren Lionel Messi, der blev hyldet ved to separate lejligheder i vinter.
Allan Simonsen er den eneste dansker, der nogensinde har vundet en af fodboldsportens allermest prestigefyldte kåringer. Det skete, da han fik den gyldne bold for sin 1977-sæson, hvor han nåede mesterholdenes Europa Cup-finale med Borussia Mönchengladbach.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker