Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller Tine Baun er færdig ved China Open.
Torsdag tabte den syvendeseedede dansker i anden runde til et af Kinas mange hjemmebanehåb Yao Xue.
Efter en jævnbyrdig indledning fik Tine Bauns modstander overtaget og vandt første sæt med 21-14.
Danskeren kom dog langt bedre i gang med andet sæt, som blev vundet med de samme cifre.
Yao Xue var atter ovenpå i tredje og afgørende sæt, hvor kineseren skabte et stort forspring, som Baun aldrig var i stand til at lukke.
Dermed sluttede Super Serie-turneringen i Shanghai lidt for hurtigt for Baun, der i sidste uge nåede finalen i Hongkong.
Peter Gade er til gengæld videre til kvartfinalerne i herresingle, og det samme er Jan Ø. Jørgensen.
De to mixed doubler bestående af Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen samt Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl er også videre i Kina ligesom herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde