To klubpræsidenter træder tilbage efter misbrugsrapport
Merritt Paulson træder tilbage som klubpræsident i Portland Thorns efter rapport om misbrug. Foto: Bruce Ely/Ritzau Scanpix
Klubpræsidenter i Portland Thorns og Chicago Red Stars træder tilbage, efter de er nævnt i rapport om misbrug.
To klubpræsidenter har valgt at forlade deres post ovenpå rapporten om systematisk misbrug i den kvindelige amerikanske fodboldliga.
Det drejer sig om Merritt Paulson og Armin Whisler fra henholdsvis Portland Thorns og Chicago Red Stars.
- Jeg kan ikke undskylde nok for vores rolle i det grove systematiske svigt i ikke at have beskyttet spillernes sikkerhed. Jeg er virkelig ked af de fejltrin, vi lavede i 2015, siger Marritt Paulson i erklæringen, hvor han annoncerer sin afgang.
Han tilføjer, at de andre topchefer i klubben Gavin Wilkinson og Mike Golub også træder tilbage i Portland Thorns.
Kort efter meddelelsen annoncerede også Arnim Whisler, at han træder ud af bestyrelsen i Chicago Red Stars og overdrager kontrollen af klubben.
- Jeg er så dybt ked af det, som vores spillere oplevede i deres tid i Chicago, siger Whisler, der er anklaget for at have afvist klager om misbrug på holdet.
Både Paulson og Whisler var nævnt i den 172 sider lange rapport, der blev offentliggjort i mandags.
Rapporten, der er udarbejdet af den tidligere amerikanske justitsminister Sally Yates og advokatfirmaet King & Spalding, indeholder interviews med mere end 200 spillere fra National Women's Soccer League (NWSL).
Flere spillere beretter om detaljerede mønstre for misbrug, overgreb og manipulation fra trænere.
- Vores undersøgelse har afsløret en liga, hvor misbrug og forseelser - verbalt og følelsesmæssigt misbrug og seksuelt misbrug - var blevet systemisk og har spændt over flere hold, trænere og ofre, lød det fra Sally Yates i rapportens resumé.
- Misbrug i NWSL er forankret i en dybere kultur i kvindefodbold, der normaliserer verbalt krænkende coaching og udvisker grænser mellem trænere og spillere.
Undersøgelsen var bestilt af det amerikanske fodboldforbund ovenpå flere skandaler de seneste år.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde