Tonen mellem AGF-træner Erik Rasmussen og hans nyansatte assistent, Stig Tøfting, har til tider været ganske barsk. I september 2004 råbte Tøfting sin nye chef ind i hovedet, da han som spiller for AGF vandt 3-1 over Erik Rasmussens daværende mandskab, FC Midtjylland.
- Stig Tøfting har åbenbart et horn i siden på mig, fordi jeg tidligere har udtalt, at han efter min mening ikke skulle tilbage på landsholdet. Jeg har også sagt, at han er en dårlig holdkammerat, og begge dele står jeg ved, sagde Erik Rasmussen efter kampen i 2004.
Nu fem et halvt år senere er de to forenet i AGF, hvor Stig Tøfting skal hjælpe Erik Rasmussen med at redde klubben fra en truende nedrykning. Og enhver dårlig stemning mellem dem er udryddet for længst, forsikrer begge.
- Siden da har vi lavet opgaver sammen på trænerkurserne, og vi har været værelseskammerater. Vi er gode venner i dag, og jeg respekterer ham som cheftræner, siger Stig Tøfting.
Senest skrev Stig Tøfting lørdag AGF i sin klumme i Ekstra Bladet, at "man må sætte spørgsmålstegn ved, hvordan landsholdet bliver udtaget, hvis Martin Jørgensen kan komme med til VM på baggrund af det, han har præsteret i AGF". Og at "Erik Rasmussen er fantastisk til at tale tingene både op og ned".
Men de ytringer skaber tilsyneladende heller ikke dårlig stemning i det nye trænerteam.
- Hvis der bare var det mindste misforhold mellem os, var Stig (Tøfting, red.) selvfølgelig ikke kommet ind i klubben, siger Erik Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker