En-to-tre fuldtræffere og en tempofyldt anden halvleg udgjorde søndag essensen af underholdningen for publikum i Aalborg, hvor AaB trak sig sejrrigt ud af sæsonens første slag med 2-1 mod rivalerne fra AGF.
Opgøret så ellers i de første 45 minutter ud til at blive en trist tørvetriller, men så kom første halvlegs langsomste mandskab, AGF, ud fra pausen med ild i skoene og hurtige afleveringer, mens AaB havde heldet med sig på to langskud inden for seks minutter.
Først da Martin Wichmann bankede bolden ind bag Emil Ousager, og efterfølgende da Chris Rolfe leverede en af kandidaterne til rundens mål med sit langskud helt oppe i krydset.
AGF lod sig heldigvis for underholdningen ikke kue, og allerede to minutter senere gjorde Søren Berg sine modstandere langskudskunsten efter og skabte fornyet spænding i kampen.
Herefter bølgede kampen frem og tilbage, og spillerne sørgede for en kamp langt fra den drænende første halvleg, hvor AGF-spillerne med Martin Jørgensen i den varmende hovedrolle spillede og spillede og spillede bolden ufarligt rundt.
Samme halvleg, hvor AaB efter en kort, men god start virkede idéforladte og uden mod eller vilje til at presse AGF.
Det havde hjemmeholdet til gengæld i anden halvleg, og da AGF fortsatte det høje tempo, blev kampen både på banen og på lægterne pludselig både underholdende og intens.
Kampen blev fra starten markeret med hele to gange stilhed. Først skulle Dennis Marshall mindes - den unge AaB-spiller blev dræbt for en måned siden i en bilulykke på Costa Rica - og den efterfølgende stilhed var til ære for de dræbte i fredagens norske tragedie.
Begge seancer forløb bortset foruden nogle få bøvede tilråb fra udeholdets fans i god ro og orden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde