To mål redder Zohores EM: Vigtigt at slutte godt af
Kenneth Zohore scorede to gange, da Danmark slog Tjekkiet 4-2 i den sidste gruppekamp ved U21-EM. Billedet her er fra Danmarks første kamp ved EM. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv
Kenneth Zohore var ikke overrasket over, at han kunne stjæle rampelyset, da Danmark slog Tjekkiet ved U21-EM.
Efter to kampe med mest tid på bænken takkede Kenneth Zohore lørdag for U21-landstræner Niels Frederiksens tillid, da han udnyttede en startplads mod Tjekkiet til at lave to mål og to assist i Danmarks sidste EM-kamp.
Det gav en 4-2-sejr, og angriberens gode præstation redder indtrykket af slutrunden, hvor han havde håbet at få mere spilletid efter et godt forår i Cardiff.
- Det redder mit indtryk af EM. Jeg har ikke spillet så meget, som jeg havde håbet. Jeg kan godt lide at spille, og det er egentlig ikke så sjovt først at starte i den sidste kamp, når man allerede er ude, men det var vigtigt, at vi fik sluttet godt af.
- Jeg kom ind og scorede, jeg lagde op til mål, og det er det, jeg er med for. Jeg kender godt mine kvaliteter, så præstationen kommer ikke bag på mig, jeg er bare glad for, at jeg kunne gøre det.
- Det var også godt at slutte af med et par mål i min sidste U-landskamp, siger Zohore cirka otte år efter sin første ungdomslandskamp.
På stadion blev Lucas Andersen kåret til banens bedste spiller, men den pris kunne lige så godt være gået til Zohore.
Ud over hans to mål havde en stor andel i Danmarks to øvrige mål. Først moste han sig forbi den kommende FCK'er Michael Lüftner og spillede Lucas Andersen fri til 1-0-målet efter 23 minutter.
I overtiden spillede han Marcus Ingvartsen helt fri i en situation, hvor Zohore ellers sagtens kunne være gået efter hattricket.
- Han stod fri, og han har ikke fået så god omtale ved EM, og det synes jeg ikke, at han har fortjent, for han fortjente også et mål. Jeg vil ikke kalde det en gave, men han stod i en bedre situation end mig, siger Zohore.
Til sidst var angriberen løbet tør for energi, men fik fuld spilletid.
- Jeg kan godt mærke, at jeg skal i bedre form. Jeg havde en måneds ferie inden EM, så jeg manglede lige lidt, siger Zohore.
Han kan nu gå på to ugers ferie, før han starter sæsonen op i Cardiff.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet