To målfarlige danskere overgår Bendtner i norsk fodbold
Nicklas Bendtner skiftede i vinter fra Nottingham Forest til Rosenborg, hvor han foreløbig har scoret tre gange. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine
/ritzau/Tidsvilde Stine
Tonny Brochmann og Patrick Mortensen har scoret fem gange i Eliteserien, hvor Bendtner er noteret for tre mål.
Rosenborg hentede før sæsonen Nicklas Bendtner ind som klubbens nye angrebsbomber.
Den 29-årige angriber har da også scoret tre gange i ni kampe for Trondheim-klubben, men den tidligere danske landsholdsstjerne overgås af to af sine landsmænd.
Tirsdag aften scorede Stabæk-danskeren Tonny Brochmann sit femte sæsonmål i den norske Eliteserie, da Stabæk på udebane slog Strømsgodset 2-1.
Også Patrick Mortensen nåede op på fem ligamål i denne sæson, da han scorede det sidste mål for Sarpsborg i en 2-1-sejr ude over Lillestrøm.
27-årige Mortensen skiftede i 2015 fra Lyngby til Sarpsborg, mens den jævnaldrende Tonny Brochmann allerede tog turen til Norge i 2011.
Før skiftet til norsk fodbold var Brochmann tilknyttet AC Horsens.
Også Sarpsborgs Matti Lund Nielsen og Frederik Gytkjær markerer sig i den norske liga med tre mål hver.
Øverst på topscorerlisten er Stabæks Ohi Omoijuanfo med otte mål.
Trods et nederlag til Tromsø tirsdag aften fører Rosenborg Eliteserien med 20 point foran Odd med 18. I hælene på sig har de to hold en trio bestående af Brann, Sarpsborg og Stabæk med hver 17 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned