To nordjyske klubber ramler sammen i DBU-pokalen
AaB fra Superligaen skal møde 1. divisions tophold Vendsyssel i anden runde af pokalturneringen.
Superligaspillerne fra AaB kunne nok have ønsket sig lettere modstand, end de får i anden runde af pokalturneringen, DBU-pokalen.
Nordjyderne skal ganske vist ikke rejse ret langt, men AaB trak 1. divisions tophold Vendsyssel, da Dansk Boldspil-Union tirsdag trak lod i pokalturneringen.
I Vendsyssel vil AaB's spillere blandt andre rende ind i Viktor Ahlmann, som AaB har lejet ud til de kommende modstandere for resten af 2015.
Lokalrivalerne fra Vendsyssel topper 1. division med 10 point for fire kampe, altså endnu ingen nederlag til holdet fra Hjørring.
Mens mesterholdet FC Midtjylland sammen med FC København, Brøndby og Randers først træder ind i pokalturneringen i tredje runde, var der modstand af varierende karakter for de øvrige hold fra Alka Superligaen.
Esbjerg skal således til Odense for at møde serie 2-holdet Søhus Stige BK, mens Hobro må regne med en anden slags modstand i Vejle, som i en årrække har haft Superliga-ambitioner.
Øvrige kampe med hold fra Superligaen: Marienlyst-Viborg, Thisted-Sønderjyske, Kjellerup If-AGF, Næstved-FC Nordsjælland, Tarup-Paarup-OB og Avedøre-FC Vestsjælland.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub