Cristiano Ronaldo skiftede til Real Madrid for at gøre den spanske kongeklub til verdens bedste. Og verdens dyreste fodboldspiller gjorde sit til, at madrilenerne indledte jagten på Champions League-trofæet med succes. På udebane mod undertippede Zürich blev det således til en sejr på 5-2, og hvem andre end portugiseren indledte stjernemandskabets målshow.
Efter en halv time fik den tidligere Manchester United-profil chancen på frispark uden for feltet, og den udnyttede han flot. Selvom bolden ikke var placeret yderligt, formåede målmand Johnny Leoni ikke at parere, og bolden strøg i mål. Det var Ronaldos tredje scoring i ligeså mange officielle kampe for Real Madrid.
Målet løsnede lidt op for spaniernes spil. Der blev mere plads på midtbanen, hvor ligeledes nyindkøbte folk som Kaka og Xabi Alonso begyndte at dominere, uden at det dog blev decideret sprudlende. Spilovertaget betød flere chancer til Real Madrid, og først scorede Champions League-topscorer Raul sit 65. mål i 129 Champions League-kampe, hvorefter Gonzalo Higuain bragte gæsterne foran 3-0 kort inden pausen.
Mens kampen understregede, at Real Madrids offensiv fungerede strålende, så viste opgøret også, at holdet er sårbart i defensiven, og at balancen på holdet måske mangler. Flere gange i anden halvleg slækkede gæsterne på opdækningen, og det udnyttede hjemmeholdet til at reducere til 2-3 inden Ronaldo og siden Guti slog sejren fast i slutminutterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker