To Sydhavs-spillere på U-landsholdet

LOLLAND Team Sydhavsøerne har ikke fået den bedste start på håndboldmændenes 1. division, men i landsholdssammenhæng er der bud efter de unge lollandske talenter. Kenneth Dahl Jørgensen, som er kommet til Sydhavsøerne fra GOG, og Nicolaj Andersson, som spiller i Sydhavsøerne på en lejekontrakt denne sæson, er begge blevet udtaget til det ny U/20-landshold.

Landstræner Ole Nørgaard har udtaget 16 spillere, som skal møde Island i to landskampe mandag den 22. og tirsdag 23. oktober i Skjern Bank Arena. Kampene mod Island er to af mange landskampe som led i forberedelserne til VM næste sommer.

For blot to måneder siden var de to nye Sydhavs-spillere med på det succesrige ynglingelandshold (U/18), som vandt VM-titlen i Bahrain.

Læs mere i Folketidende tirsdag




Kenneth Dahl Jørgensen og Nicolaj Andersson indgår i planerne for det næste VM.

Offentliggjort Sidst opdateret