To Tottenham-spillere undskylder for coronakikser
Her ses Serge Aurier, Moussa Sissoko og Heung-min Son under en Champions League-kamp sidste år. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Matthew Childs/Ritzau Scanpix
På sociale medier delte Serge Aurier en træningsvideo med holdkammerat. Dermed brød de coronaretningslinjerne.
Tottenham-spillerne Moussa Sissoko og Serge Aurier undskylder for at have trænet sammen.
Dermed brød spillerne de officielle britiske retningslinjer for at undgå spredning af coronavirus. Det skriver flere britiske medier.
Coronakikseren havde højrebacken Aurier selv optaget og delt på sociale medier.
Den viser de to spillere lave forskellige løbeøvelser, hvorefter de sidder ned ved siden af hinanden.
Videoen er siden taget ned.
- Vi vil gerne undskylde for ikke at være gode eksempler her, siger de i en fælles udtalelse.
Retningslinjerne fra den britiske regering fastslår, at man kun må træne alene eller med folk, man bor sammen med.
I udtalelsen understreger de to spillere, at de vil tage ansvaret på sig som rollemodeller og donere et beløb til det britiske sundhedsvæsen.
Ifølge BBC er det tredje gang, at ansatte hos Tottenham bliver opdaget i at overtræde retningslinjerne.
Således havde træner José Mourinho en enkelttræning med midtbanespilleren Tanguy Ndomblele.
Også spillerne Ryan Sessegnon og Davinzon Sanchez er blevet filmet, mens de trænede sammen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker