To Wimbledon-kampe bliver undersøgt for matchfixing
Wimbledon sluttede i søndags, men to kampe bliver nu undersøgt på grund af mistænkelige bettingmønstre. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Tennissportens integritetsenhed undersøger to kampe på grund af mistænkelige bettingmønstre, beretter AFP.
To kampe ved tennisturneringen Wimbledon bliver undersøgt for potentiel matchfixing.
Det beretter nyhedsbureauet AFP.
Den tyske avis Die Welt beskrev for få dage siden mistanken om matchfixing, der vedrører en singlekamp samt en doublekamp på herresiden, hvor der er registreret mistænkelige bettingmønstre.
Derfor er tennissportens integritetsenhed, International Tennis Integrity Agency, nu gået ind i sagen.
Ifølge Die Welt blev der i den pågældende singlekamp placeret et femcifret beløb i euro i slutningen af andet sæt. Det beskrives, at singlekampen var i en af de tidlige runder.
I doublekampen blev der placeret et pengebeløb samtidig med, at kampens favoritter sikrede sig første sæt. Favoritterne endte senere med at tabe opgøret.
Wimbledon er en af de fire store grand slam-turneringer. Finalerne blev spillet i den forgangne weekend.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker