Tobias Mikkelsen bøjer sig for afløseren
De savner næppe landsholdsspilleren Tobias Mikkelsen så meget i mesterklubben FC Nordsjælland, efter at afløseren Joshua John har bombet mål ind i rekordfart.
Analysen kommer såmænd fra Tobias Mikkelsen, der er skiftet til tyske Greuther Fürth i sommerpausen.
- Jeg tænker, at det var godt, at FCN kom af med mig og fik en spiller, der kunne score nogle flere mål, siger Tobias Mikkelsen med et smil og tilføjer:
- Men nej, det er selvfølgelig flot, det han har gjort indtil videre. Det er det bedste, der kunne ske, at der kom en spiller med fart i fødderne, som kan score nogle mål, lyder det fra Tobias Mikkelsen.
Hollandske Joshua John er fundet i hollandske Twente og scorede senest i weekenden fire mål, da FCN blæste Silkeborg ud af banen med 6-1.
Tobias Mikkelsen fortryder dog ikke sit skifte, selv om det betyder farvel til Champions League, og selv om afløseren hurtigt får ham til at blive glemt i Farum.
- Nej, jeg skulle gerne udvikle mig som spiller og blive vant til at spille i et højere tempo, så jeg bliver en bedre spiller. Derfor er jeg skiftet, siger kantspilleren.
Han starter efter alt at dømme inde på højrekanten, når Danmark onsdag aften møder Slovakiet i en testkamp i Odense.
Veteranen Dennis Rommedahl er nemlig ikke med til opgøret.
- Det handler om at slå til, når man får chancen, konstaterer Tobias Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde