Tobias Mikkelsen-mål sender Rosenborg på sejrskurs
En indskiftet dansker fik hovedrollen, da Rosenborg mandag aften hentede en 3-1-sejr hjemme over Lilleström i Tippeligaen i fodbold.
Offensivspilleren Tobias Mikkelsen kom på banen efter cirka en times spil, og 18 minutter før tid scorede han til 2-1 med et skud fra lang afstand.
Kort tid efter sørgede Riku Riski for kampens afsluttende scoring.
Midtbanespilleren Mike Jensen spillede hele kampen for Rosenborg, mens angriberen Nicki Bille kun fik de første cirka 10 minutter af kampen med, før han måtte lade sig udskifte med en skade.
Kampen fik i øvrigt en dramatisk optakt for Rosenborg, da forsvarsspilleren Stefan Strandberg nægtede at spille kampen.
- Det er en mærkelig situation, hvor han to timer før kampstart gav mig besked om, at han nægtede at spille kampen, fordi han har en kontraktmæssig tvist med klubben, siger Rosenborgs træner, Per Joar Hansen, til TV2 Norge.
Med sejren kommer Rosenborg op på femtepladsen i Tippeligaen med 20 point for 12 kampe.
Molde topper med 29 point efter en 4-2-sejr hjemme over Brann.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker