Tobias Mikkelsen scorer to gange i Rosenborg-triumf
Rosenborg vandt 3-2 på udebane over Debrecen blandt andet takket være to danskermål af Tobias Mikkelsen.
Den danske kantspiller Tobias Mikkelsen var torsdag aften stærkt medvirkende til, at danskerens norske klub Rosenborg sejrede på udebane i Europa League-kvalifikationen over Debrecen fra Ungarn.
Med to mål i anden halvleg var Tobias Mikkelsen med til at vende 0-1 ved pausen til en 3-2-sejr.
Syv minutter inde i anden halvleg udlignede danskeren, mens han tre minutter før tid bragte Rosenborg foran med 3-1, før han kort efter blev skiftet ud. I overtiden reducerede hjemmeholdet.
Mike Jensen var med i hele kampen for Rosenborg, mens Emil Nielsen sad på bænken opgøret igennem.
Det var dog ikke kun Rosenborg, som havde danskere i aktion i Europa League-kvalifikationen torsdag aften.
Kevin Stuhr Ellegaard og Elfsborg, der i runden før slog Randers ud, vandt med 2-1 hjemme over norske Odd Ballklubb efter at have været bagud.
I Belgien spillede Alexander Scholz hele kampen, da danskerens Standard Liege slog Zeljeznicar fra Bosnien med 2-1.
Det blev også til fuld spilletid for Søren Rieks, da IFK Göteborg på udebane tabte 1-2 til Belenenses fra Portugal. I anden halvleg satte svenskerne også Jakob Ankersen på banen, og netop Ankersen lagde op til Göteborgs 1-2-reducering.
Endelig fik Bassel Jradi 18 minutter for Strømsgodset, der tabte 0-2 i Kroatien mod Hajduk Split.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker