Stig Tøfting bliver ikke manden, der indtager cheftrænerposten i AGF, efter at klubben torsdag aften fyrede Erik Rasmussen.
Det fastslår administrerende direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen over for Ritzau.
- Vi ser ikke, at Stig Tøfting er den rigtige mand, siger han.
Tøfting trådte til som midlertidig assistenttræner for Erik Rasmussen, da nedrykningsstregen nærmede sig for århusianerne med fem kampe igen. Meget tyder nu på, at hans dage i AGF er talte.
- Vores aftale med Stig Tøfting gik indtil den sidste kamp var spillet, og jeg mener, at Stig Tøfting har gjort det, vi bad ham om fornuftigt. Men det er Jesper Sørensen (fast assistenttræner, red.), som træner videre med holdet nu - ikke Stig Tøfting, siger Jan Christensen.
Til gengæld slår Jan Christensen fast, at sportschef Brian Steen Nielsen fortsat har en fremtid i AGF.
- Brian er sportschef fremover, helt sikkert, siger Jan Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde