Den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting skifter grønsværen ud med et skrivebord. Han skal være studievært og kommentere dansk og udenlandsk fodbold.
Den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting er kendt som lidt af en bølle. Og nu kommer hans kradse facon på tv. Den tidligere AGF'er skal være ekspert på Danmarks nye tv-kanal Canal 9, oplyser tv-stationen.
Tøfting får følgeskab af den tidligere FCK-spiller Peter Møller som fast profil på den nye kanal.
Johan Kleberg, direktør på Canal+, siger, at Stig Tøfting er kendt for at sige tingene lige ud:
- Med hans erfaring og store viden om fodbold er vi sikre på, at seerne blive præsenteret for både skarpe og præcise meninger fra hans side, siger Johan Kleberg.
Stig Tøfting ser frem til at jobbet og glæder sig blandt andet til at dække VM i Sydafrika næste sommer.
- Når man ikke selv kan være med på banen, er det næstbedste at være helt tæt på sidelinjen, og det bliver med garanti en slutrunde, der vil gå over i historien, så den ser jeg frem til, siger Tøfting i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde