Under en uge havde Stig Tøfting haft til at piske gejst og vildskab ind i et stærkt kriseramt AGF-hold. Men søndag eftermiddag sank spillerne fra Århus-klubben endnu dybere ned i det sorte hul med et 0-3 nederlag til HB Køge.
Oven på den blamage efterlyste Stig Tøfting mere vildskab fra sine spillere.
- Da vi kom bagud 0-2, blev der alt for tavst inde på banen, og vi manglede gejst. Det var virkelig tydeligt at høre, fordi fanklubben også begyndte at holde kæft. I den situation, vi er i nu, hjælper det sgu, når sidemanden knalder til en, så det skal vi gøre meget mere, siger AGF's nye assistenttræner.
Og at spillerne skal tage mere ansvar, fik de klar besked om efter kampen.
- Der blev talt med forståelige bogstaver i omklædningsrummet efter kampen. Spillerne skal forstå alvoren af den situation, vi er i nu. Det er et stort problem, at der i dag måske kun er to-tre spillere, der kan være indsatsen bekendt, siger Stig Tøfting.
En af de spillere, der nu i en længere periode har præsteret under niveau, er angriber Dioh Williams. Det piner Tøfting.
- Han er i fint humør til træning og scorer mål, men i kampene tænker han alt for meget over tingene. Han har behov for succes, og så hjælper det sgu ikke at buh'e af ham. Det bør man som fan kunne forstå, siger Tøfting med henvisning til de mange mishagsytringer, der under kampen strøg ned mod angriberen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker