Togos regering er tilsyneladende ikke enig med sit landshold i, at holdet skal deltage i African Nations Cup i Angola. En togolesisk minister oplyser således, at regeringen kræver holdet hjem til Togo.
- Regeringen fastholder sin beslutning om at kalde holdet hjem, siger Pascal Bodjona, minister for administration og talsmand for den togolesiske regering.
Udtalelsen kommer på trods af, at Togos landshold søndag besluttede at blive i Angola og deltage i African Nations Cup efter, at holdets spillerbus fredag blev angrebet af bevæbnede oprørere i Angolas Cabinda-region. Her blev holdets assistenttræner og talsmand dræbt, mens en række andre blev såret.
I regeringen deler man dog ikke spillernes holdning. I stedet er det bedst ikke at blive, lyder det.
- Folk er døde, og målmanden Kodjovi Obilale er under intensiv behandling, siger Pascal Bodjona.
Det internationale fodboldforbund Fifa har strenge regler, der foreskriver, at regeringer ikke må have indflydelse i de nationale fodboldforbund. Derfor er den togolesiske regerings udmelding formelt set uden betydning.
Togo skal efter planen spille sin første kamp mod Ghana mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned