Japanerne ville ikke stå tilbage for USA, og derfor havde Tokyo også sørget for at medbringe landets overhoved, da byen i Bella Center præsenterede sit bud på, hvordan man har tænkt sig at afvikle OL i 2016.
Yukio Hatoyama, der kun har beklædt posten som premierminister i to uger, holdt en tale for de 106 medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), hvor han blandt andet gjorde opmærksom på, at miljøet spiller en stor rolle i japanernes bevidsthed og i Tokyos OL-bud.
- Tokyo vil vise verden, hvordan en stor metropol kan være vært for et OL uden at skade miljøet. Tokyo vil levere et OL, hvor personlig sikkerhed og miljømæssig stabilitet er i højsædet. Det vil vise en harmoni mellem menneskeheden og naturen, sagde Hatoyama fra talerstolen.
Tokyo har én gang tidligere været vært for de olympiske sommerlege, nemlig i 1964.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker