Tollefsen: Vi er blevet bedre til at skabe spillet
Foto: AMDI THORKILD
AMDI THORKILD
Lolland-Falster Alliancen åbner sæsonen mod HIK.
I den forgangne sæson havde Lolland-Falster Alliancen et markant problem, som kostede dyrt: Bjørnene dummede sig alt for ofte mod bundholdene.
- Vi havde især problemer, når vi skulle skabe spillet i hjemmekampene. Der forventer jeg, at vi er en del bedre i den kommende sæson, siger Alliancens manager og cheftræner, Jesper Tollefsen.
Tilgangen af de dygtige pasningsspillere Mikkel Rygaard og Michael Pedersen hjælper godt på vej til løse den opgave, men det er også et element, som Alliancen har arbejdet en del med under træningen.
De første indikationer af det forbedrede pasningsspil skulle gerne blive synlige i sæsonpremieren mod HIK i eftermiddag - om end det er en modstander, som Alliance-manageren har stor respekt for.
- HIK er et hold, som, jeg tror, har muligheder for at være med lige under topholdene. De har mange dygtige og relativt erfarne spillere på det her niveau. De råder over stor fysisk styrke, og jeg forventer bestemt, at vi får noget at se til på dødboldene, vurderer Jesper Tollefsen.
- Vi vil tilgå kampen med en kontrolleret offensiv, men hele tiden passe på deres kontrastød, siger Alliance-manageren, som har været godt tilfreds med spillernes indsats under opstartstræningen.
Der er kick-off klokken 15:00 i Scandic Live Arena.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker