Tom Brady debuterer med nederlag for Tampa Bay
Tom Brady leverede en touchdown, men kunne ikke føre Tamba Bay Buccaneers til sejr i debut. Foto: Derick E. Hingle/Ritzau Scanpix
Derick E. Hingle/Ritzau Scanpix
Tom Brady indledte med en touchdown, men tabte alligevel NFL-debut for Tampa Bay Buccaneers.
Efter 20 år som quarterback i New England Patriots debuterede Tom Brady natten til mandag dansk tid for Tampa Bay Buccaneers, men det ikke til den debut, han havde drømt om.
Brady kunne ikke forhindre, at Tampa Bay tabte udekampen mod New Orleans Saints med 23-34 i den første spillerunde i NFL.
Brady fik ellers en drømmestart på kampen, da han sørgede for kampens første point.
Han leverede den touchdown, der gjorde, at Tampa Bay efter kampens første fjerdedel førte med 7-0, men derfra gik det den forkerte vej.
New Orleans bragte sig foran 17-7 i det næste quarter og mistede ikke grebet om kampen igen.
43-årige Brady, der af mange regnes som verdens bedste quarterback igennem tiderne, skiftede til Tampa Bay i marts.
Brady forlod New England Patriots, efter at holdet røg ud i første runde af slutspillet for første gang i flere år.
I stedet tog han sydpå til Florida, og han fik senere følgeskab af tight end Rob Gronkowski, der i en årrække var Bradys mest pålidelige våben i New England.
Brady har seks gange vundet Super Bowl med New England Patriots, senest i 2019.
New England indledte sæsonen med en sejr på 21-11 hjemme mod Miami Dolphins
2020-vinderen, Kansas City Chiefs, tog hul på sæsonen med en sejr allerede natten til fredag dansk tid.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker