Tom K. tager første tur i jagten på ny Le Mans-triumf
Det bliver med Tom Kristensen bag rattet i Audi nummer 1, når Le Mans starter på lørdag.
Den rutinerede danske racerstjerne kører således første tur, når 24 timers løbet bliver sat i gang lørdag eftermiddag klokken 15. Det skriver TV2 på sin hjemmeside.
Tom Kristensen, Lucas Di Grassi og Marc Gené skal deles om køretiden i Audien efter en optakt præget af mange uheld.
Audien blev således smadret til vragdele i forbindelse med onsdagens træning, hvor Loïc Duval kørte ind i autoværnet. Franskmanden blev efterfølgende pillet ud af holdet og erstattet med spanske Marc Gené.
Under torsdagens kvalifikation endte Audien også i autoværnet, da brasilianske Lucas Di Grassi sad bag rattet. Det lykkedes dog at få bilen ud på banen igen.
Tom Kristensen indleder fra syvende bedste startposition, når løbet skydes i gang.
46-årige Kristensen kan med en sejr vinde Le Mans for 10. gang i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned