Tom Kristensen holder konkurrenterne på afstand
Det ligner mere og mere en niende sejr til Tom Kristensen i 24-timers løbet Le Mans, som har været i gang i snart 22 timer.
Klokken 12.30 ligger Audi nummer to - med Kristensen på holdet - næsten to omgange foran de nærmeste konkurrenter fra Toyota.
Tom Kristensen har netop sat sig bag rattet i Audien, hvor han har afløst franskmanden Loïc Duval.
Det største opgave for Kristensen er lige nu at holde afstanden til den jagtende Toyota nummer otte, der ihærdigt forsøger at nærme sig danskerens bil, der har været i front siden klokken 22 i aftes.
Mens Toyota i de seneste timer har besat anden- og tredjepladsen efter Tom Kristensens bil, er det lykkedes for Audi at overtage tredjepladsen.
Søndag middag lykkedes det Audi nummer tre at køre sig op som treer i stillingen, så det tyske team har nu to podieplaceringer inden for rækkevidde.
Tom Kristensen er den mest vindende kører i løbets historie med sejre i 1997, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2008.
Starten på Le Mans blev præget af et voldsomt solouheld, da Allan Simonsen kørte galt og efterfølgende døde af sine kvæstelser.
Han blev 34 år og er den 22. racerkører, der mister livet i forbindelse med løbet, som blev kørt første gang i 1923.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde