En sidste satsning på at sætte en endnu bedre kvalifikationstid gik galt for racerkøreren Tom Kristensen under den sidste tidskørsel ved 24-timers-løbet Le Mans.
Danskeren kom ind i sidste sving inden målstregen med for høj fart og røg derfor ud i gruset og kørte sin Audi R18 ind i en dækbarriere.
Audi nummer 3 blev beskadiget ved sammenstødet, men bliver klar til løbet, der begynder lørdag klokken 15 lokal tid.
Uheldet betyder, at Tom Kristensens bil med Dindo Capello og Allan McNish lægger ud i startposition nummer 5, når løbet flages i gang.
De to andre Audi-biler besatte henholdsvis første- og andenpladsen i kvalifikationen, mens rivalerne fra Peugeot klemte sig ind på tredje- og fjerdepladsen.
- Kvalifikationen er ikke det vigtigste, men det er en perfekt motivation, siger Audi Motorsports chef, Wolfgang Ullrich, til Eurosport.
Jan Magnussen stiller op i en Corvette. Selv om han kun satte 32.-bedste tid af alle biler, var han fjerdehurtigst i GTE-klassen og lige præcis hurtigere end landsmanden Allan Simonsen i sin Ferrari.
Casper Elgaards hybridbil var næstlangsomst af alle LMP1-biler og starter fra position 24.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie