Tom Kristensens Audi er igen ramt af uheld
Tom Kristensens Audi blev torsdag endnu en gang ramt af problemer i optakten til weekendens Le Mans, hvor danskeren kan vinde 24 timers løbet for 10. gang.
Under torsdagens kvalifikation kørte danskerens holdkammerat Lucas Di Grassi galt. Det skriver TV2 på sin hjemmeside.
Audien kom i problemer i Indianapolis-svinget og ødelagde næsen.
Da Kristensens brasilianske makker efterfølgende skulle køre tilbage til pitten, så kørte han i vejen for en bagvedkørende Morgan Nissan, der hamrede ind i autoværnet.
Audien kom tilbage på banen igen, og det lykkedes at køre bilen til syvende bedste startposition. Toyota nummer 7 indleder fra pole position i det prestigefyldte løb, der begynder lørdag eftermiddag.
Tom Kristensen og holdkammeraterne har på ingen måde haft en god optakt i Le Mans, da Audien allerede under onsdagens træning blev splittet til vragdele efter et uheld.
Selv om det så umuligt ud, så blev bilen alligevel samlet, og Kristensen og co. kunne stille op til torsdagens kvalifikation.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker