Tom Kristensens Audier stjålet

Nogle tyve er kommet ganske godt ud at køre, da de i nat fjernede to Audier fra den nordjyske racerkører Tom Kristensens adresse i Hobro, skriver tv2nord.dk.
- I løbet af natten er tyvene brudt ind i huset, og der har de taget nøglerne til de to biler, som de efterfølgende har taget med sig, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp til tv2nord.dk.

Bilerne er en tysk indregistreret Audi R8, som er grå og har indregistreringsnummer TR-TK 667, samt en dansk indregistreret Audi Q7 3,0 TDI med automatgear og nummerpladen YV 20623.

Begge biler med værdi mellem en og tre millioner kroner i Danmark.
- Det er jo ikke biler som man sådan kan køre ubemærkede rundt i i Danmark, så man kan godt frygte, at bilerne allerede nu er på vej til udlandet i en lastbil, siger Frank Liltorp, der betegner tyveriet som meget professionelt.
/ritzau/




Indbrud hos den nordjyske racerkører Tom Kristensen i nat. To specialbiler stjålet.

Offentliggjort Sidst opdateret