Sønderjyskes superligamandskab var alligevel for stor en pokalmundfuld for 2. divisionsholdet Næsby.
Fynboerne, der tidligere i turneringen ekspederede Silkeborg ud, tabte med hele 1-5 i kvartfinalekampen på eget græs.
Sønderjydernes Tommy Bechmann beseglede lilleputternes pokalskæbne med tre scoringer i rap på lidt over 20 minutter.
Den tidligere Esbjerg-angriber bragte gæsterne foran 1-0 efter en halv times spil og øgede føringen lige inden første halvlegs udløb.
Knap 10 minutter efter pausen var Bechmann på spil igen, og herefter lukkede holdkammeraterne Mads Jessen og Bjørn Paulsen endegyldigt havelågen for Næsby med en scoring hver.
Patrick Naundrup fik dog lov at pynte på resultatet med et reduceringsmål 10 minutter før tid.
Dermed er Sønderjyske som det første hold klar til pokalsemifinalerne i DBU Pokalen.
De tre øvrige kvartfinaler spilles torsdag. Det drejer sig om opgørene Vejle Boldklub Kolding-HB Køge, Fredericia-Horsens og ikke mindst kampen mellem Superligaens to tophold, FC København og FC Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde