Alt pegede i retning af et 0-0-resultat i Superligakampen mellem Silkeborg og FC Nordsjælland, men tre minutter inde i dommerens overtid dukkede Henrik "Tømrer" Pedersen op i feltet og sikrede Silkeborg en sejr på 1-0.
Den venstrebenede allroundspiller tæmmede fornemt et høje indlæg i feltet og uden at betænke sig knaldede den tidligere angriber bolden i mål bag en sagesløs Jesoper Hansen i gæsternes mål, og satte dermed et lidt overraskende punktum for en kamp, der havde været fattig på chancer.
Silkeborg stod dybt på banen og trak kæderne sammen, for at forhindre de gæstende nordsjællændere i deres farlige kombinationer. Og i modsætning til de to holds første møde i denne sæson - en kamp FC Nordsjælland vandt 4-1 - lykkedes taktikken.
Dengang lukkede Nordsjælland kampen med to mål inden for de første 10 minutter, men det tætteste gæsterne kom på en scoring var vel egentlig et par halvforkølede skudforsøg udefra ved Matti Lund Nielsen i første halvleg.
Silkeborg satsede på kontraerne, men var ikke videre effektive. Rajko Lekic var den mest målsøgende spiller, men meget symptomatisk for kampen, så fik han så lidt ud af det, at han alligevel blev skiftet ud i anden halvleg.
Det meste af spillet foregik på midten af banen, men mod slutningen blev der trods alt åbnet lidt op. Og det var også grunden til, at Henrik Pedersen pludselig kunne stå fri i feltet og score kampens eneste mål.
Med sejren har Silkeborg pludselig seks point ned til bundklubben AaB, mens nordsjællænderne sidder fast med et point mere end AaB
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde