Tønder slider sig til point i sønderjysk håndboldderby
Simon Kristiansen og Sønderjyske måtte nøjes med et point trods en stor føring mod Tønder. (Arkiv). Foto: Polfoto/Buur Gunvald Sebastian
Polfoto/Buur Gunvald Sebastian
Sønderjyske var flere gange foran med fem mål, men Tønder sikrede sig et vigtigt point i bundstriden.
Håndboldklubben TM Tønder er kommet et lille skridt væk fra den direkte nedrykningsplads i 888 Ligaen, efter at holdet med en kraftanstrengelse sikrede sig et point i lokalopgøret mod Sønderjyske.
I en nervebetonet afslutning blev der kun scoret én gang i de sidste syv minutter, og da Sønderjyskes Simon Kristiansen brændte kampens sidste forsøg, lykkedes det Tønder at få uafgjort 22-22.
Det ene point giver Tønder et forspring på to point til Randers, der lige nu indtager sidstepladsen i ligaen.
Selv om det ikke blev til den håbede sejr, vil oprykkerne utvivlsomt være tilfreds med udbyttet af en kamp, hvor de var på hælene fra start.
I flere omgange nåede Sønderjyskes forspring op på fem mål, men i den intime hjemmearena kan Tønder levere store ting, og hjemmeholdet kom virkelig flot tilbage efter pausen.
20 minutter før tid førte Sønderjyske ellers med 18-14, men på fire scoringer i træk arbejdede Tønder sig op på 18-18 - den første gang de to hold stod lige siden 0-0.
Med knap otte minutter tilbage kom Sønderjyske igen foran med to mål, men derefter stængede Tønder-keeper Christian Trans sit mål i resten af kampen og sørgede for, at de to lokalrivaler delte pointene.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde