Toney på vej mod comeback takker danske støtter
Ivan Toney (tv.) har mærket enorm støtte fra især sin danske cheftræner Thomas Frank (th.) i løbet af sin otte måneder lange karantæne for ulovligt at have spillet på fodboldkampe. Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix
Ivan Toney kan få comeback for Brentford 20. januar efter sin karantæne, og han skylder sin træner meget.
20. januar kan den engelske angriber Ivan Toney få comeback for Brentford efter den otte måneder lange karantæne, han har afsonet for ulovligt at have spillet på fodboldkampe.
Ifølge Toney kommer han tilbage i en god forfatning både fysisk og mentalt, og det sidste kan han i høj grad takke klubben og ikke mindst sin danske cheftræner for.
- Thomas Frank har været intet mindre end den største hjælp, jeg kunne bede om - det har hele klubben, siger Ivan Toney i et interview med Sky Sports.
- Jeg har en masse at betale tilbage, og jeg kan ikke vente med at forsøge at gøre det.
Efter tre måneders karantæne måtte Toney igen begynde at træne med holdet, og der er endnu flere mennesker i klubben, som har været en stor hjælp for angriberen i den svære periode.
- Jeg kan fremhæve hele holdet, som har sendt mig beskeder. Især den tidligere anfører Pontus, som snakkede meget med mig om situationen, fortæller Toney, som også fremhæver den nye anfører med dansk pas.
- Christian Nørgaard har også gjort det. Han satte sig med mig og spurgte: Hvordan har du det? Hvordan har du det inderst inde? Er alt okay? Det betød meget, at nogen faktisk satte sig ned og stillede mig de spørgsmål.
- Alle holdkammerater har sendt mig beskeder, og han kom og besøgte mig. Det viser hans store personlighed, og det betød meget.
Ivan Toney spillede senest i Premier League 6. maj.
Brentford skal 20. januar møde Nottingham Forest, der på 15.-pladsen har et enkelt point mere end Brentford. Danskerklubben har dog spillet en kamp mindre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned