Tony Martin bekræfter: Kravebenet er brækket
Tony Martin i asfalten - kravebenet er, som frygtet, brækket. Foto: Stephane Mantey/AP/POLFOTO
Stephane Mantey/AP/POLFOTO
Sportsdirektør Brian Holm regner ikke med, at Tony Martin kan fortsætte i Tour de France.
Tony Martin, der har den gule førertrøje i Tour de France, bekræfter på Twitter, at han har brækket kravebenet.
- Kravebenet er brækket. Vi skal diskutere, hvad der skal ske, skriver Tony Martin, der er fragtet på sygehuset.
Årsagen er, at Tony Martin i den gule førertrøje styrtede kort før målstregen på 6. etape af Tour de France.
Det så slemt ud, da tyskeren lå på asfalten, og han tog sig kort efter styrtet til kravebenet, mens holdkammerater hjalp ham i mål.
Holdets sportsdirektør Brian Holm (Etixx-Quick-Step) vurderede efter etapen, at tyskeren ikke er i stand til at fortsætte i Touren.
- Jeg går ud fra, at han har brækket kravebenet. Det er ikke for sjov, når cykelryttere tager sig på den måde til skulderen.
- Det er bad luck. Men det går op og ned i cykling. Nu nåede han heldigvis at have den gule trøje, siger Brian Holm.
Tony Martins holdkammerat Zdenek Stybar endte med at vinde etapen efter den kaotiske afslutning, og det var Brian Holm tilfreds med.
- Det er vi glade for, men vi havde selvfølgelig helst set, at Tony Martin stadig havde været med i løbet, lyder det fra danskeren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde