Tony Martin sætter konkurrenterne på plads i Schweiz
Ingen cykelryttere er bedre end Tony Martin på enkeltstart. Det fik cykelverdenen igen bevis for lørdag eftermiddag, hvor tyskeren fra Quickstep-holdet vandt første etape af Schweiz Rundt, som for mange er den sidste test inden Tour de France.
For mange er det også løbet, som skal bruges til at sikre en billet til verdens største cykelløb.
Den tyske verdensmester kørte de 9,4 kilometer i Bellinzona på 13 minutter og 48 sekunder - det på en rute, som indeholdt en svær bakke midtvejs, som man ellers mente kunne ryste tempoeksperter som Tony Martin.
Måske rystede den lokalfavoritten Fabian Cancellara (Trek). Schweizeren blev nummer fire på enkeltstarten med et tidstab på 16 sekunder til sin rival. Imellem dem var hollænderen Tom Dumoulin (Giant-Shimano) og australieren Rohan Dennis (Garmin).
Bradley Wiggins (Sky) skuffede med en 12. plads på enkeltstarten, 32 sekunder efter Tony Martin.
Bedste dansker var Michael Mørkøv, som blev nummer 60 med et tidstab på lidt mere end et minut til tyskeren.
Allerede søndag skal rytterne over det berygtede Gothard-pas på anden etape. Efter to stigninger udenfor kategori slutter den 182 kilometer lange etape dog nedad.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker