Tony Martin slået på enkeltstart: Jeg er ikke skuffet
Efter 10 enkeltstartssejre på stribe - prologer fraregnet - fik Tony Martin onsdag klø, da Tourens anden individuelle tidskørsel blev kørt på en 32 kilometer lang og meget kuperet rute mellem Embrun og Chorges i Alperne.
Tyskeren blev sendt af sted flere timer før favoritterne, og han kom i mål i tredjebedste tid, 54,39 minutter.
- Jeg er ikke skuffet. Jeg sagde på forhånd, at denne enkeltstart ikke var skabt til mig. Jeg havde nærmest ingen chance, men jeg ville gerne give det et forsøg. Det var mere en test for mig, end det var et forsøg på at vinde, siger Tony Martin.
De to stigninger var simpelthen for hårde for den tempostærke rytter, der er dobbelt verdensmester i disciplinen. Han vandt også Tourens første enkeltstart foran Chris Froome.
- Den er rigtig hård, og den er for hård for mig. Det var også en farlig nedkørsel. Der er snak om, at der kommer regn, så jeg håber, at alle kan blive på deres cykler, siger Tony Martin.
Tyskeren skiftede cykel undervejs fra almindelig cykel til enkeltstartscykel. Hans tider blev bedre mod slutningen.
- Det gav god mening at skifte cykel, for der var meget modvind på nedkørslen til slut, siger Tony Martin.
Omega Pharma-Quick-Step-rytteren blev slået på prologen i Romandiet Rundt - en bjergprolog - i slutningen af april. Ved den lejlighed blev han nummer 16.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde