Tony Martin vil slå fartfænomenet Wiggins i år
Cykelrytteren Tony Martin er dobbelt regerende verdensmester i enkeltstart, men det er ikke nok for den hurtige tysker.
Hans mål for denne sæson er ikke kun at vinde kampen mod uret ved VM for tredje år i træk. Han vil også dominere alle andre enkeltstarter, han stiller op i.
- Jeg vil prøve at vinde hver eneste af de store enkeltstarter i år. Jeg ved, at jeg ikke vinder dem alle sammen, men jeg vil kæmpe for sejren hver gang, siger Omega Pharma-Quick Step-rytteren til Velonews.
Sidste år måtte han nøjes med OL-sølv efter at være blevet besejret af Tour de France-vinderen Bradley Wiggins.
Og englænderen bliver formentlig også en af Martins største konkurrenter i tempodisciplinen i denne sæson.
- Wiggins var meget stærk sidste år. Fabian Cancellara er altid god på en enkeltstart, og Taylor Phinney har altid gjort det vanskeligt for mig, siger Tony Martin.
Tony Martin er med, når første etape af Algarve Rundt køres torsdag, og han vil naturligvis have særligt fokus på søndagens afsluttende enkeltstart over 35 kilometer.
Den vandt Bradley Wiggins sidste år med Tony Martin på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet