Team Sydhavsøernes to divisionshold er gået fra sejr til sejr i testkampene før den ny håndboldsæson, som Team Sydhavsøernes andethold indleder i aften.
Det sker på udebane mod Korsør/Tårnborg, og det er en kamp, som Team Sydhavsøerne skal vinde, mener træner Søren Hansen, som er ny i Team Sydhavsøerne efter at have arbejdet som træner gennem mange år i barndomsklubben Ravnsborg.
- Jeg stiller med et meget stærkt hold, og spillerne er i fin form, så jeg tror på et godt resultat. Det skal vi også have, for målet er en top tre-placering i 3. division, siger Søren Hansen.
Topplaceringen skal skabes via gejst og spilleglæde, et stærkt forsvar med en fremragende midterblok i Nicklas Møller og Henrik Cieslak og et organiseret angrebsspil med Morten Juul som styrmand.
- Jeg vil ikke bruge Morten så meget i forsvaret. Så kan han i stedet koncentrere sig om at sætte angrebene op, hvilket han er dygtig til, understreger Søren Hansen, som har udtaget disse spillere:
Milan Kovac og Morten Nielsen - Lars Haubroe, Nicolai Wæver, Kristofter Hansen, Jacob Sørensen, Morten Juul, Henrik Cieslak, Rasmus Jørgensen, Mathias Petersen og Michael T. Rasmussen.
Måske tvinges Søren Hansen til at ændre på en enkelt plads. Lars Haubroe forfremmes til førsteholdet, hvis Thomas Jørgensen ikke melder sig i orden til at spille for førsteholdet på søndag.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned