ÅRHUS IK Olympias store atletiktalent Billy ?Top? Jaroenphon gav alt, hvad han havde i 4x100 meter stafetløbet ved de danske mesterskaber i Århus, da han kastede sig frem over målstregen. Det kostede hudafskrabninger og hæmmede ham i den efterfølgende konkurrence i spydkast, hvor han måtte nøjes med sjettepladsen med 40,96 meter.
Men tomhændet hjem fra de danske ungdomsmesterskaber kom ?Top? ikke, idet han blev tredobbelt medaljevinder i klassen 14-15 år.
?Top? vandt bronze individuelt både i 100 meterløb, hvor han løb i 11,97 sekunder i kraftig modvind, og længdespring med 5,63 meter.
I 1000 meter stafetløbet hentede ?Top? sølv sammen med klubkammeraterne Christopher Erdesz, Rasmus Nielsen og Frederik Ringsing Nielsen, og i 4x100 meter stafet, hvor ?Top? fik skrammer, blev det til en fjerdeplads til kvartetten.
- Det tegner rigtigt lovende til næste års mesterskaber, idet kun Frederik Ringsing Nielsen rykker en aldersklasse op, siger Maribo-træneren Mona Carlsen.
Frederik Ringsing Nielsen blev endvidere nummer fem i 300 meterløb, hvor han skar et halvt sekund af sin personlige rekord, så den nu lyder på 40,43 sekunder, ligesom han blev nummer 10 på 800 meter i 2.16,37 minutter..
Rasmus Nielsen fik en 10. plads i trespring med 9,51 meter og en 14. plads på 200 meter i 28,20 sekunder.
Christopher Erdesz opnåede en 11.-plads på 200 meter i 27,20 sekunder og Kennet Olsen en placering som nummer 14 i diskoskast med 24,37 meter.
I gruppen 16-17 år blev Daniel Friis nummer 11 i diskoskast med 22,75 meter og nummer 13 på 200 meter i 27,67 sekunder.
I samme aldersgruppe hentede Troels Jakobsen fra HUAC, Holeby, en flot femteplads hjem i kuglestød med et stød på 11,85 meter.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet