Der lød usædvanligt søde toner i ørerne på den danske cykelrytter Lars Bak før Paris-Roubaix søndag, da hans chef på HTC-Highroad udlagde teksten.
- Vi har både Eisel, Goss og Lars. Men hvad angår Lars, kan vi se, at han er fysisk stærk, og jeg tror personligt, at han kan køre i top-5, siger Rolf Aldag.
Lars Bak drømmer selv om at slutte i top-10, når han søndag tager fat på endnu en omgang Paris-Roubaix.
Den forhåbning er særdeles realistisk, mener chefen på HTC-Highroad.
- Lars Bak er super, super stærk i øjeblikket, men det bliver svært for ham at vinde. For i sidste ende skal han slå dem alle sammen, og det bliver svært i en spurt.
Rolf Aldags kollega Allan Peiper vurderede forleden, at holdet kører for Bernhard Eisel. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, understreger Rolf Aldag.
Det kommer an på, hvordan det udvikler sig. Lars Bak vil dog blive ofret, hvis han sidder med de to andre holdkammerater i en finale.
- Sidder vi med Goss, Eisel og Lars i en gruppe på 15, er det ærgerligt for ham, for så er chancerne større med de to andre i spurten. Så skal han arbejde.
Rolf Aldag har været imponeret over Lars Bak - ikke mindst i Flandern Rundt. Men han kan stadig blive bedre.
- Vi må håbe, at han kommer i en god position. Det er aldrig kræfterne, han slås med. Men nogle gange mister han fokus i et sekund. Men så er han stadig stærk nok til at kæmpe sig tilbage i løbet.
- Lars har fysikken til at gøre det. Han dør aldrig. Så længe han ikke giver op, så vil han være der, siger Aldag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde