Tophold genfinder vindermelodien i 1. division
Både Viborg FF og Silkeborg IF vandt, da der søndag blev spillet fodbold i landets næstbedste række.
Holdene i toppen af landets næstbedste fodboldrække ligger stadig meget tæt efter søndagens runde af kampe.
Både Viborg FF og Silkeborg IF vandt deres kampe efter henholdsvis at have spillet uafgjort og tabt i sidste runde. Næstved BK, der før søndagens kampe lå på fjerdepladsen, vandt også og hopper op på tredjepladsen, efter at FC Fredericia tabte.
Resultaterne betyder, at Viborg stadig ligger på førstepladsen, nu med 42 point, efterfulgt af Silkeborg med 41. Næstved har 39 point på tredjepladsen, men har spillet en kamp færre end de to tophold.
Viborg var på udebane bagud 0-1 mod Lyngby, men kom tilbage og vandt 4-1 efter en flot anden halvleg, hvor midtjyderne scorede deres fire mål på 17 minutter.
Tættere var det i Silkeborgs kamp på hjemmebane mod HB Køge. To gange fik udeholdet udlignet, inden Ronnie Schwartz med sine to scoringer i anden halvleg sparkede sejren i hus for Silkeborg, der vandt 4-2.
Næstved vandt 2-1 på udebane over Nykøbing FC, mens Fredericia tabte 0-1 til Fremad Amager.
I de øvrige kampe i 1. division vandt FC Helsingør 2-1 over FC Roskilde, der fredag undgik en truende konkurs. Tabellens bundprop, Thisted FC, spillede hjemme 0-0 med Hvidovre.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde