Tophold snubler: Nederlag til favoritter på isen
Stemningen i ishockeyklubberne Aalborg Pirates og Sønderjyske er næppe de bedste op mod nytår, efter at begge klubber både fredag og lørdag måtte se sig besejret i AL-Bank Ligaen.
Særligt humøret hos Sønderjyske må være skidt, da begge nederlag har været til dårligere placerede hold. Fredag tabte holdet 1-2 til Herlev, mens et nederlag på 1-3 overgik sønderjyderne lørdag aften mod Rødovre.
Aalborg Pirates havde angiveligt håbet på oprejsning efter fredagens nederlag i topbraget mod Frederikshavn White Hawks, men sådan skulle det imidlertid ikke gå i udekampen mod Odense.
Her var særligt første periode et sandt festfyrværkeri med hele seks scoringer. Allerede efter 6 minutter og 25 sekunder førte hjemmeholdet 4-1, og perioden sluttede 4-2.
I anden periode formåede Aalborg blot at score en enkelt gang, og da hjemmeholdet fortsatte den offensive effektivitet, sluttede opgøret 6-3.
Det ændrer dog ikke på, at nordjyderne fortsat ligger på en samlet andenplads.
I rundens andre kampe blev det endnu engang til sejr til Frederikshavn, som sendte Herning hjem med et 3-4-nederlag, og dermed kan nordjyderne fejre nytår på førstepladsen.
I lørdagens sene kamp vandt Herlev Eagles 4-3 over Copenhagen Hockey efter straffeslag. Kim Staal scorede det afgørende mål.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned