Topholdene får store klø i 1. division
Ove Pedersen og Hobro løb ind i en slem lussing ude mod Fremad Amager i søndagens opgør i 1. division. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
Skive slog topholdet Vendsyssel FF med 3-1, mens Hobro blev banket med 5-0 hos Fremad Amager.
Topholdene Vendsyssel FF og Hobro indkasserede søndag store nederlag i 1. division.
I Skive blev Vendsyssel besejret med 3-1, mens det gik endnu værre for Hobro, der tabte 0-5 på udebane til Fremad Amager.
Mathias Pedersen bragte Skive på sejrskurs i hjemmekampen mod Vendsyssel med føringsmålet efter en halv time.
I begyndelsen af anden halvleg blev kampen reelt afgjort, da værterne scorede to gange inden for få minutter. Først slog Jeppe Mogensen til, inden Mathias Pedersen øgede til 3-0 med sin anden træffer.
I slutfasen reducerede gæsternes Thomas Dalgaard til slutresultatet 1-3.
Trods nederlaget holder Vendsyssel fast i førstepladsen med 30 point efter 18 spillerunder.
På Amager kom Hobro i stormvejr fra første fløjt i en hæsblæsende Fremad Amager-indledning.
På sidelinjen kunne Fremad-træner John "Faxe" Jensen se Anders Kaagh og Nicholas Mortensen gøre det til 2-0 inden for de første ti minutter.
Olcay Senoglu bidrog med yderligere to scoringer for Fremad Amager, før Nicholas Mortensen cementerede sejren med 5-0-målet i slutfasen.
Hobro, der nu har tabt holdets seneste tre kampe, fik midtvejs i anden halvleg udvist Anatole Abang.
Nederlaget betyder, at Ove Pedersens Hobro-mandskab dumper ned på ligaens tredjeplads med 28 point for 18 kampe. Roskilde rykker med en 2-1 over Nykøbing FC op på andenpladsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker