Topholdene fejer modstanden væk i isligaen
Aalborg-spillerne jubler, efter at Martin Højbjerg allerede efter 55 sekunder har bragt de nordjyske gæster foran med 1-0 tirsdag aften i Esbjerg. Aalborg vandt opgøret 2-1. Foto: Scanpix/Niels Husted
Scanpix/Niels Husted
Herning, Aalborg, Frederikshavn og Odense brugte tirsdagens kampe til at udbygge føringen i Metal Ligaen.
De tre bedste mandskaber i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen, havde tirsdag aften succes på isen.
Førerholdet Herning Blue Fox vandt på hjemmebane med 5-2 over Rødovre Mighty Bulls.
Midtjyderne bragte sig foran med 2-0 i anden periode, men gæsterne fra Rødovre fik udlignet til 2-2, inden Daniel Nielsen i tredje periode blev matchvinder med målet til 3-2 for værterne.
I slutfasen cementerede Lasse Lassen og Toni Kallela Herning-sejren med kampens to sidste scoringer.
De nærmeste forfølgere fra Aalborg Pirates vandt med 2-1 på udebane over de regerende mestre fra Esbjerg. Her scorede Julian Jakobsen det afgørende mål for nordjyderne syv minutter inde i tredje periode.
Frederikshavn White Hawks holdt fast i ligaens tredjeplads med en sejr på 4-3 i Vojens over Sønderjyske, der har gang i en skidt sæson. Holdet er efter 39 kampe placeret på en niendeplads med 46 point.
Sønderjyske var undervejs foran 1-0 og senere 2-1, inden de nordjyske afgjorde affæren i tredje periode med tre scoringer.
Ligaens nummer fire, Odense Bulldogs, vandt senere på aftenen 4-1 på udebane over bundproppen Hvidovre.
Herning topper Metal Ligaen med 84 point foran Aalborg med 77, Frederikshavn med 72 og Odense med 70 point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker