Topholdet henter endnu en smal sejr i Metal Ligaen
Julian Jakobsen, her i aktion for Danmark, scorede på det afgørende straffeslag, da Aalborg Pirates besejrede Rungsted Seier Capital. Arkivfoto. Foto: AP/Sergei Grits
AP/Sergei Grits
Aalborg Pirates scorer ikke mange mål for tiden, men en stærk defensiv var igen nok til at sikre sejren.
Det lykkedes for Aalborg Pirates at tæmme Rungsted Seier Capitals målfarlige offensiv, da det nordjyske tophold tirsdag tog endnu en sejr i Metal Ligaen.
Der måtte dog kæmpes hårdt for den, og det nordjyske tophold måtte ud i straffeslag for at sikre sejren på 2-1.
Senest vandt Aalborg 2-1 over Rødovre Mighty Bulls.
Aalborg fik en god start på kampen, da Mikkel Højbjerg efter kun otte minutters spil sendte hjemmeholdet på sejrskurs.
To gode målmænd og ineffektivitet foran målene i begge ender gjorde, at tilskuerne måtte vente længe på det næste mål. Rigtig længe.
Rungsted var inden tirsdagens runde ligaens mest scorende hold sammen med Odense Bulldogs, men mod Aalborgs stærke defensiv havde sjællænderne det svært.
Først tre sekunder før tid lykkedes det Brendan Connolly at udligne og tvinge kampen ud i forlænget spilletid.
Her blev der ikke fundet en vinder, og så skulle kampen afgøres efter straffeslag.
I den disciplin var Aalborg skarpest med to scoringer af Peter Quenneville og Julian Jakobsen, mens gæsterne ikke kunne score på de to forsøg, man nåede, inden kampen var afgjort.
Med sejren er Aalborg nu på 71 point for 33 kampe i toppen af Metal Ligaen. Rungsted ligger nummer seks med 51 point.
Ligaens nummer tre, Frederikshavn White Hawks, tog en vigtig sejr på hjemmebane, da sidste sæsons tabende finalister fra Herning Blue Fox gæstede Nordjylland.
Da Frederikshavn bragte sig på 5-0 otte minutter før tid, var kampen afgjort, men det lykkedes Herning at pynte til 3-5 i slutminutterne.
Gentofte Stars vandt på hjemmebane 2-1 over mestrene Esbjerg Energy efter forlænget spilletid.
Der måtte også forlænget spilletid til, førend Herlev Eagles havde sikret en sjælden sejr. Gæsterne Rødovre Mighty Bulls blev dukket med 5-4.
I tirsdagens femte og sidste kamp blev det til den fjerde kamp, som endte i forlænget spilletid.
Odense Bulldogs tog imod Sønderjyske, og efter 2-2 i ordinær tid vandt fynboerne på en scoring tidligt i den forlængede spilletid.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker