Topscorer binder sig til TTH Holstebro i fem år
TTH Holstebros Magnus Bramming, som fik slutrundedebut for Danmark i januar ved EM, har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2025. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
TTH Holstebros fløjspiller Magnus Bramming har underskrevet en femårig kontrakt med klubben.
Magnus Bramming er noteret for 356 kampe og over 1400 mål for TTH Holstebros håndboldherrer i de seneste otte år.
Og det kan blive til mange flere mål og kampe for fløjspilleren.
Lørdag meddeler TTH Holstebro, at den 29-årige venstrefløj har forlænget sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2025.
- Magnus er et stort klubmenneske, som brænder for at opnå flere store sportslige resultater med klubben, og derfor er TTH og Bramming det perfekte match.
- Vi er stolte over, at en landsholdsspiller, topscorer og profil viser klubben tillid med en så lang aftale, siger TTH-direktør John Mikkelsen til klubbens hjemmeside.
Magnus Bramming fik i januar slutrundedebut for Danmark ved EM. Han var ikke i tvivl, da han blev tilbudt at forlænge kontrakten.
- Sportsligt har TTH Holstebro udviklet sig til at være et tophold i den danske liga med fast europæisk deltagelse.
- Både klubben og jeg har store ambitioner, og vi er sammen sultne efter flere medaljer, siger Magnus Bramming.
Der har ifølge TTH Holstebro flere gange været udenlandsk interesse for Bramming, men det har aldrig udmøntet sig i et skifte.
- Kommer det rigtige tilbud til Magnus Bramming fra en udenlandsk klub, så vil TTH Holstebro være klar til at finde en løsning. En klubmand som Magnus fortjener at få denne mulighed, lover John Mikkelsen.
I den forgangne sæson nåede Magnus Bramming at score 103 mål i 24 kampe, inden coronapandemien satte en stopper for resten af turneringen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie