Topscorer bliver i Randers FC frem til 2016

Ronnie Schwartz og Randers FC har torsdag aften forlænget samarbejdet med yderligere to år frem til sommeren 2016.

Offentliggjort Sidst opdateret

Schwartz, der er klubbens topscorer med 12 mål i Superligaen, er glad over at have fremtiden på plads.

- Jeg er meget glad for at få yderligere to år i Randers FC, især fordi jeg befinder mig godt både i klubben og i byen.

- Det er først i min tid i Randers FC, at jeg føler, at jeg er begyndt at slå igennem, så forlængelsen var egentlig et meget nemt valg for mig, siger Ronnie Schwartz til klubbens hjemmeside.

23-årige Schwartz kom til Randers FC fra AaB i sommeren 2011 og har spillet 49 førsteholdskampe for kronjyderne. Det er blevet til 23 mål i alt for randrusianerne.

/ritzau/