Topscorer fortsætter alligevel i Sønderjyske
Cory Quirk var egentlig smuttet til tysk ishockey, men har nu alligevel forlænget aftalen med Sønderjyske.
Selv om topscoreren Cory Quirk havde sagt farvel til de danske mestre i ishockey, Sønderjyske, så kan klubben alligevel se frem til at nyde godt af amerikanerens evner i den kommende sæson.
Efter to succesrige sæsoner i klubben valgte Quirk at sige ja til et tilbud fra EV Landshut i den næstbedste række, men da den tyske traditionsklub ikke fik forlænget licensen, var Quirk pludselig ledig på markedet, og Sønderjyske slog til.
- I Sønderjyske siger vi ofte på gensyn til spillere, som forlader os. Anders Førster er tilbage hos os igen, og nu kan vi også sige velkommen tilbage til Cory Quirk.
- Det skyldes ikke mindst også et fremragende stykke forarbejde af sportschef Søren Stockfisch, som siden foråret har opretholdt en tæt kontakt til ham.
- Vi er naturligvis meget begejstrede over, at vi har fået en aftale på plads med Cory Quirk efter de uheldige omstændigheder i Tyskland, siger klubbens direktør Klaus B. Rasmussen i en pressemeddelelse.
Cory Quirk spillede en stor rolle i Sønderjyskes DM-guld i foråret, hvilket rakte til en plads på ligaens All Star-hold. Han stod for 85 point i sæsonens 51 kampe i Metal Ligaen.
- Cory Quirk har mange kvaliteter i sit spil, og så arbejder han hårdt i hver eneste kamp. Han er en playmaker, som med sit gode overblik gør medspillerne gode, men samtidig kan han også lave mål. Vi får en klassespiller tilbage i den lyseblå trøje, siger Klaus B. Rasmussen.
Parterne har indgået en étårig kontrakt med option for yderligere en sæson.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker