Topseedet dansk badmintonduo taber semifinalen i Indien
Christinna Pedersen (tv.) og Kamilla Rytter Juhl fik hård modstand i semifinalen i India Open i badminton. Foto: Scanpix/Sajjad Hussain
Scanpix/Sajjad Hussain
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen røg ud af India Open i semifinalen med nederlag til indonesisk par.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen går glip af finalen i India Open i New Delhi.
Den topseedede danske badmintonduo tabte lørdag i semifinalen til det tredjeseedede par, Greysia Polii og Apriyani Rahayu fra Indonesien.
Senest de to par mødtes, gik kampen i tre sæt, og det skete også denne gang.
Indoneserne lagde meget solidt og stærkt fra land og snuppede første sæt med 21-14. Danskerne bed derefter tænderne sammen og kæmpede sig til sejr på 21-19 i andet sæt.
I tredje sæt var Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i førersædet fra start. De kom hurtigt på 6-2, men blev indhentet ved 8-8.
Pludselig angreb indoneserne hårdere og fladere end tidligere i kampen, og den danske defensiv røg til eksamen. Samtidig skulle der arbejdes hårdt for pointene i den offensive del af spillet.
Indoneserne, som ligger nummer syv i verden, virkede dog fysisk ovenpå og kom foran 19-15, da det danske samarbejde faldt sammen.
Et dansk comeback strandede reelt ved 17-19, da en oplagt vinder blev slået for langt. Derefter vandt indoneserne 21-18 på deres anden matchbold.
Senere lørdag spiller Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen semifinale i herredouble, før Christinna Pedersen sammen med Mathias Christiansen skal forsøge at spille sig i finalen i mixeddouble.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde