Topseedet Rune åbner 2024-sæsonen mod australier
Holger Rune skal møde Max Purcell for første gang. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Holger Rune skal møde Max Purcell i Brisbane, mens svær modstand venter Caroline Wozniacki i Auckland.
Holger Rune får australsk modstand, når han tager hul på den nye sæson med ATP-turneringen i Brisbane.
Her skal den topseedede dansker op mod Max Purcell, der rangerer som nummer 45 på verdensranglisten.
Det er første gang, at de to mødes på touren.
Kamptidspunktet ligger ikke fast, men det kan blive på årets første dag.
Turneringen har deltagelse af Rafael Nadal, der får comeback efter en lang pause. Spanierens seneste kamp var i Australian Open for snart et år siden.
Nadal skal i første runde møde en kvalifikationsspiller. Rune kan ikke blive modstanderen før en eventuel finale.
Rune og Nadal trænede sammen i Brisbane, da de ankom til turneringen tidligere på ugen.
Også stjerneveteranen Andy Murray er med i turneringen. Han skal i første runde møde den andenseedede, Grigor Dimitrov.
Murray stiller op i doublerækken med Holger Rune.
Også Caroline Wozniacki skal i aktion fra starten af det nye år. Danskeren, der fik comeback sidste sommer efter mere end tre års pause, stiller op i WTA-turneringen i Auckland og trak i første runde ukrainske Elina Svitolina.
Svitolina er seedet som nummer to i turneringen og har slået Wozniacki fire gange før i deres fem indbyrdes møder.
Danskernes turneringer fungerer som opvarmning til årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder i Melbourne 14. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned